FC Beton A/S producerer belægningssten såsom Herregårdssten, havefliser, støttemure og meget meget mere.

FC Beton producerer i høj kvalitet, sælger, bl.a. via webshop, til både private og til erhverv og leverer direkte til kunderne.

Tulipantræet hører hjemme i det nord­østlige Nordamerika, hvor man har målt indtil 60 m høje træer. Så store bliver de ikke herhjemme; men med sin 10-25 m's højde er træet dog for voldsomt til småhaver; derimod er det et glimrende skovtræ og parktræ. Slægtsnavnet Liriodendron stammer fra græsk leirion = lilje og dendron = træ efter blomsterformen; men blomsterne ligner nu snarere tulipaner, og derfor er det danske navn bedre. Træet har en gennemgående stamme med keglefor­met krone og lysegrå bark med et fint mønster af lange barkstriber. Bladet er flerlappet og kan minde om et ahorn­blad, hvis midterste spids er klippet af; om efteråret får løvet en smuk, gul høstfarve.

Blomsterne kommer frem fra maj til juli, delvis skjult af løvet og så højt oppe i trækronen, at de er vanskelige at få øje på. Bægerbladene er grønlig­hvide, kronbladene grønliggule med en orange plet ved basis og med orange striber på indersiden. Frugtstanden har form som en kogle og giver træet et festligt udseende efter løvfald.

De smukke blomster på tulipantræet (Liriodendron tulipifera) ses sjældent, fordi de udvikles i toppen af træet, ofte 15 eller 20 m over jorden.

Tulipantræ'ets smukke blomst - Liriodendron tulipifera (foto: preben)

Tulipantræ'ets smukke blomst - Liriodendron tulipifera (foto: preben)

Vækstkrav: Tulipantræ skal have en næringsrig, let fugtig jord og meget sol. I hjemlandet vokser det i skovene sammen med ambratræ, rødløn og amerikansk elm, alle sammen træer, der stiller samme krav til klima og jordbund.

Pleje: Træet formeres ved frø, som sås straks efter modningen om efteråret eller efter stratificering (opbevaring i tørt sand vinteren over). Frøene har en meget lav spireprocent, ofte kun 10%. Træet kan kun udplantes som småplan­ter og bør altid dyrkes i planteskolerne som pottekultur, da rødderne er sarte og ikke tåler at beskadiges. Foråret er den bedste tid for plantning. De første år bør man undgå, at træet går i stå i væksten i tørkeperioder, hvorfor der da må vandes rigeligt. Ellers kræver træet ingen særlig pleje; blot skal man sørge for god plads til det, så at den smukke krone frit kan udfolde sig.

Anvendelse: Som solitærtræ i parker og store haver samt som skovtræ i blandet løvskov.

Den kinesiske slægtning Liriodendron chinense er bedre egnet for små haver.

Indikatorplanter for kalktrang

Planter, som især trives på sur jord med lavt reaktionstal:

Agergåseurt - Anthemis arvensis (se under Gåseurt)

Agerstedmoder - Viola arvensis (se under Stedmoder)

Gul okseøje - Chrysanthemum segetum

Hønsetarm - Cerastium arvense

Lancetbladet vejbred - Plantago lanceolata

Rødknæ - Rumex acetosella

Ærenpris - Veronica agrestis

Indikatorplanter for kalkbund

Planter, som især forekommer på kalkholdig (basisk) jord med højt reak­tionstal:

Agersnerle - Convolvolus arvensis

Agertidsel - Cirsium arvense

Arve - Anagallis arvensis

Farvegåseurt - Anthemis tinctoria

Fuglegræs - Stellaria media

Følfod - Tussilago farfara

Jordrøg - Fumaria officinalis

Lugtløs kamille - Matricaria perforata

Rød tvetand - Lamium purpureum

Sort natskygge - Solanum nigrum

Vortemælk - Euphorbia cyparissias

Indikatorplanter for våd bund

Planter, der især trives på lavtliggende, fugtig og dårligt drænet jord:

Brunelle - Prunella vulgaris

Følfod - Tussilago farfara

Padderok - Equisetum arvense

Ranunkel - Ranunculus repens (41)

Indikatorplanter for nitrat

Planter, der især trives på nitratholdig (kvælstofrig) jord:

Glat vejbred - Plantago major

Gåsefod (»mælde«)/Hvidmelet Gåsefod  - Chenopodium album

Liden brændenælde - Urtica urens

Stor brændenælde - Urtica dioeca

Indikatorplanter for dårlig jord

Planter, der især trives på næringsfattig, ugødet jord:

Følfod - Tussilago farfara

Gul okseøje - Chrysanthemum segetum

Padderok - Equisetum arvense

........................................................................................................................

Kraftig og forgrenet vækst med ret spinkle kviste. Løvet er lysegrønt og sundt. Blomsterne er samlet i store klaser, hævet over løvet. De enkelte blomster er ret små, flade og rent hvide. Duften er ubetydelig. Velegnet i større rosenbede. God til at skille rosensorter, hvis røde farver ikke klæder hinanden. Desuden udmærket i busketter og som hæk. På indelukkede voksesteder kan den angribes af sortplet og meldug.

Forædlet af Kordes i Holsten som krydsning mellem 'Robin Hood' og 'Virgo'.

I engelsktalende lande kaldes sorten 'Iceberg'.

"Iceberg climbing" står nu i fuld flor, skriver Margrethe Kristiansen, som har indsendt foto. Du kan også sende foto til mail@haveabc.dk

   SMEDENS HAVE

En sommerdag i juni var jeg på udflugt med min mand og en god kammerat. Turen gik til Smedens have i Udsholt.  Selve turen derop fra København var et utroligt sceneskift fra den grå beton i Tåstrup til den smukke landlige natur i Nordsjælland, hvor vi blandt andet så smukke bindingsværkshuse.

Efter 50 minutters køretur nåede vi frem til gården, og her blev vi modtaget af gårdens ejere Ellen og Smeden (som egentlig hedder Henrik).

Se mere her ...

Smedens have

Moreller er stenfrugt og i familie med blommer. Moreller og kirsebær omtales ofte som ens, men kirsebær er egentlig en betegnelse som omfatter to hovedgrupper: Sødkirsebær  (som i Norge og her kaldes kirsebær eller for moreller), og surkirsebær. Moreller kommer oprindelig fra Kina hvor de har vært dyrket i over 4000 år. De dyrkes nu i Europa og vi har en vis produktion i Danmark også. Moreller findes i en række forskellige varianter og i flere farver. Vi har gule, gulrøde, mørkerøde eller næsten sorte. De deles derfor ind i to hovedgrupper. Den ene er lyse moreller som har en noget større sten end den mørke. Den anden er en mørk variant som har et noget fastere frugtkød. Moreller har en god og sød smag og spises mest naturel.

Moreller har en sød og mild smag og spises naturel som frisk frugt. Den kan tages med i frugtsalat eller serveres til dessert sammen med is. Moreller kan også serveres til ost.

Ordet morel anvendes fejl­agtigt om mange surkirsebær. Se artiklen Kirsebær.

Stamformen til de søde kirsebær, fug­lekirsebærtræet (Prunus avium), vok­ser vildt i de danske skove. Sødkirsebær danner træer, som kan blive 15-20 m høje med en bred krone af ret stive, næsten vandrette grene. På yngre grene er barken gulbrun og fla­ger ofte af i tværgående strimler; ældre bark bliver ujævn og næsten sort. De spredtstillede, stilkede blade bliver 6-15 cm lange med en aflangt ægformet, noget tilspidset bladplade; bladranden er groft savtakket. Bladenes overside er glat og skinnende grøn; undersiden er matgrøn og nerverne kan være hårede. Der findes som regel kirtler ved bladbasis.

Blomstringen falder sammen med løv­spring i første halvdel af maj, hvilket af og til bevirker en reduktion af udbyt­tet, fordi blomsterne ødelægges af sen nattefrost. Blomsterne kommer ho­vedsagelig på etårs-grenene, hvor de sidder i knipper på 2-3 sammen; de er hvide, stilkede og ca. 2,5 cm i diameter.

Frugten er en rund stenfrugt med en hård kerne, omgivet af saftigt og sødt­smagende frugtkød; på nogle sorter slipper kødet stenen, på andre ikke. Hudens farve varierer fra lyst gul til rød; mange sorter har begge farver. De fleste sorter har en ret tydelig fure fra stilken til frugtens spids. Modningsti­den for den enkelte sort er 8-12 dage. De tidligst modne sorter kan plukkes allerede sidst i juni, mens de sildigste sorter først modner i august.

Dyrkning: Sødkirsebær formeres ved podning på grundstammer af fuglekirsebær; der anvendes såvel frøformere­de grundstammer som vegetativt for­merede kloner.

Kirsebær trives bedst på en god, mul­det, lerholdig jord med reaktionstal på 7 eller lidt derover; men der kan fås gode udbytter også på lettere jord. Gødskningen kan være ca. 4-5 kg alsidig blandingsgødning tidligt om for­året, 4-5 kg kalksalpeter omkring be­gyndelsen af juni og 4-5 kg igen en måneds tid senere.

Sødkirsebær holder ikke af beskæring. Denne synes heller ikke at have nogen indflydelse på bærrenes størrelse, men den nedsætter total udbyttet. For at undgå sårinfektion med bakteriekræft eller vedødelæggende svampe bør be­skæring kun udføres ved løvspring; dels får træerne tid til at hele sårene, dels er smittefaren mindst på denne årstid.

Blomstrende sød kirsebær i begyndelsen af maj.

Høst: Kirsebærplukning er håndarbej­de, og bærrene skal plukkes med stilk; rives frugten fra stilken, opstår der hurtigt mug eller råddenskab i såret. Frugterne skal plukkes forsigtigt, for huden er sart og trykpletter vil hurtigt blive mørke og skæmmende.

Sorter: Ved plantning af sød kirsebær må man tage hensyn til, at næsten alle sorter er mere eller mindre selvsterile. Man bør derfor altid sørge for, at der i nærheden er en bestøversort, som blomstrer samtidig. Ved køb af et kirsebærtræ i en planteskole bør man forhøre sig om bestøvningsforholdene. Planteskolernes sortiment af sødkirse­bær er i tidens løb svundet stærkt ind, men af gængse sorter fremhæves føl­gende som de bedste.

'Hedelfinger' er en gammel sort og den sildigste af dem. Frugterne er ret store og mørke; desværre har de tendens til at revne i fugtigt vejr i modningstiden. Udbyttet er ikke særlig stort.

'Knauff' er også en gammel sort. Frugtfarven er mørk og størrelsen lidt under middel.

'Merton Glory' modner sidst i juli.

Træet er middelkraftigt og frugtbart. Frugten er stor og rødgul, men har nogen tendens til at revne.

'Sam' har en stor og mørk frugt. Ud­byttet er kun middelstort, men det mindre udbytte opvejes af bærrenes meget ringe tilbøjelighed til revnedan­nelse.

'Van' har meget store og mørke frug­ter. Udbyttet er ret stort, men skæm­mes desværre af revner og angreb af gråskimmel i fugtige år.

'Victor' modner samtidig med 'Sam' og 'Van'. Frugterne er store, rødgule og af en fin kvalitet og middel, hvad angår revner. Træet er frugtbart. Sammen med

'Merton Glory' kan 'Victor' dæk­ke den vigtigste kirsebærsæson med gulrøde bær.

De fire sidstnævnte sorter er ret nye, og i ældre haver står der sorter, som ikke længere findes i planteskolerne. Det er især de tidligste sorter, som denne sanering af sortimentet er gået ud over, for de har ikke kunnet kon­kurrere med kirsebær, som er importe­ret sydfra.

De vigtigste af de ældre sorter er:

'Annonay' med små, mørkerøde frug­ter af middel kvalitet.

'Dønniseri' ('Dønnisens Gule') er et helt gult kirsebær af middelmådig kva­litet. Frugtbarheden er god, men tilbø­jeligheden til at revne er stor. Ikke særlig efterstræbt af fugle.

'Elton' har gulrøde. middelstore frug­ter. Sorten er ikke særlig yderig, men kvaliteten er god, dog ikke bedre end hos de nye sorter.

'Fruheste der Markt' er mørkerød, og sorten er den tidligste af rimelig kvali­tet.

'Hvid Spansk' har rødgule frugter af ret god kvalitet, men kan dog ikke konkurrere med 'Merton Glory'.

'Kunze' har gulrøde frugter med ret fast kød og en god smag. Størrelsen er under middel.

'Napoleon' bærer rødgule , store frug­ter af fin kvalitet. Sorten er ikke særlig frugtbar, men til gengæld revner den ikke let.

'Ohio Beauty' har rødgule frugter, som er under middelstørrelse.

'Schneiders Sildige' har sort-røde bær i stor mængde.

Sygdomme: Sød kirsebær angribes af en række skadedyr og sygdomme, hvoraf bakteriekræft er den alvorlig­ste. Angrebet viser sig ved, at træet fra angrebne grene udskiller gummi, så­kaldt gummiflåd; senere begynder gre­nen at visne. Den eneste kur synes at være at skære grenen af til en sund sidegren neden for det sted, hvor gum­mien flyder ud. Der må ikke efterlades stabbe, for så heles såret ikke, og bakterie kræften trænger ind om efter­året.

Skadedyr: Den sorthovedede, grønne ca. lem lange larve af kirsebærmøllet (Argyresthia pruniella) udhule r knop­perne endnu før løvspring. Æggene overvintrer på grenene, og larverne klækkes om foråret. Kirsebærmøl be­kæmpes i småhaver ved sprøjtning med 8% frugttrækarbolineum før 1. marts.

Larverne af kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) æder af frugtkødet på modnen­de sødkirsebær; de kan bekæmpes ved gentagne sprøjtninger med et dimetho­atmiddel, når frugterne er halvmodne. Den værste plage for kirsebærrene er dog fugle, især stære, der fuldstændig kan tømme træerne for bær, inden frugterne er helt modne. Man har prøvet mange midler for at skræmme fuglene bort, men ingen har hjulpet synderlig. Det eneste virkelig effektive er at dække træerne med et net, som er så fintmasket, at fuglene ikke kan komme igennem maskerne.

NY INFO:

Fugle-Kirsebær (Prunus avium) er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet. Bladknopperne sidder spredt. De er spidse og blankt mørkebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på knudrede kortskud. De er butte og lidt større. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og lidt blank, mens undersiden er lysegrøn. Stilken bærer røde nektarkirtler nær den nederste bladrand. Høstfarven er gul eller rød. Træet blomstrer i maj ved løvspring. Blomsterne er hvide og langstilkede. Frugterne kan være gule, røde eller sorte. De fleste smager godt, men træer med bitter frugt findes. Frøene modner og spirer godt herhjemme.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius. Bemærk, at alle Kirsebær (søde, sure, japanske) er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. Lavtsiddende stammeskud og rodskud er altså at betragte som vildskud.

Hjemsted

Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil.

Anvendelse:

Kirsebærrene ædes af fugle og mennesker, og når de falder ned af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsat som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.

Sorter

Prydtræ: 'Plena' (store, fyldte, hvide blomster i mængde)

Bærfrugt: 'Büttners Rote', 'Corum', 'Hedelfinger', 'Merton Glory', 'Sam', 'Stella', 'Van'

Kirsebær 'Stella' - Prunus avium 'Stella'

Højde: normalt 4-6 meter, kan blive op til 10 m højt.

Bredde: 1,5-3 meter
Fuldt hårdfør, modningstidspunkt: Juli
Selvbestøvende og frugtbar.
Blomstrer i april-maj
Stor, hjerteformet, mørkerød frugt, klar sidst i juli.

Optimal udplantning mellem 01-11 og 01-05

Fuglekirsebær - Prunus avium

Et dejligt træ, som burde vinde større indpas i vore skove – ikke blot på grund af de smukke blomster og bærrene, men også fordi veddet er af værdi bl.a. til møbler, dreje- og billedskære-arbejder samt til instrumenter.

Kirsebærtræet findes vildtvoksende, særligt på Bornholm, hvor det er meget almindeligt.

Træets stamme er i de yngre år glat og forsynet med tydelige vandrette "bælter"

Kirsebærstenene er værdsat af rødmus, spætmejser, og kærnebider.

Se også artiklen Kirsebær

.........................................................................................................................

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt.

Kirsebærsorter

Kirsebærsorter kan være både de lækre, søde kirsebær, der kaldes sødkirsebær. Men det kan også være de sure, Surkirsebær der bruges til saft, kirsebærsauce, vin og meget andet. Det er 2 frugtarter samt bær, der afviger en del fra hinanden.

Det er en solelskende, subtropisk plante, som ofte ses vildtvoksende ved Middelhavets kyster. Den er blandt favoritterne i solrige stuer og vinterhaver. Den vokser også i det subtropiske Asien og Japan. Navnet Nerium er græsk og blev allerede brugt af Dioscorides. Nerium er med· lem af plante· familien Apocynaceae og blev indført allerede i 1596.

Neriens blomster har sarte farver i hvidt, lyserødt, purpur og orange, og der findes både enkelte og fyldte former. De pilformede blade er normalt grønne, men man ser også brogetbladede former. Hvert blad er langt og smalt, og de sidder parvis på grenene. Nerier er meget giftige og kan være dødelige for kreaturer, og det samme gæl. der for mennesker, som måske kan fristes til at smage på de indbydende blomster. Alligevel er de uhyre populære, for kun få stueplanter skal have så lyse og varme forhold som dem. De forhandles i blomst fra juni. Derved får man mulighed for at vælge netop den foretrukne farvetone. De brogetformede typer med gule bladrande og lys.rosa blomster kaldes Nerium oleander »Variegata«.

Ligesom Geranium (en anden middelhavsplante) kan den stilles på friland om sommeren, men må tages ind, når der er fare for, at temperaturen falder til under 5°C.

Vælg altid planter med masser af knopper, fordi de udsprungne blomster kun holder ganske kort. Undersøg om planten er fri for insekter, da Nerie er modtagelig for uldlus og andre insektangreb.

Billede øverst: Ung plante af den almindelige lyserøde slags.

Blomst og knopper.

Nerium oleander er en Middelhavs-plante, som skal have fuld sol om sommeren, men stå lidt køligere om vinteren. I naturen står den i sol langs vandløb, hvilket viser, at den skal have fugtighed om rødderne.

STØRRELSE: Nerien kan blive en stor busk, op til 4 meter høj og lige så bred, dog ikke i Danmark. Normalt bliver de ikke så store i potte.

VÆKST: Vokser ret hurtigt, 25·30 cm om året.

BLOMSTRING: Hele sommeren. Knopperne skal have masser aflys og varme for at springe ud; så de knopper, der dannes om efteråret, åbner sig kun, hvis de har stået meget varmt.

DUFT: En sart, dejlig duft, navnlig i fugtig luft.

LYS: Masser aflys er afgørende. I sommermånederne kan den blomstre i det fri, men også om vinteren må den stå lyst. Den klarer sig bedre i vinterhaven end i stuen. TEMPERA TUR: Holder af varme og frisk luft. Om vinteren må temperaturen helst ikke komme under 5°C. Trives ikke i tør centralvarmeluft.

VANDING: Vand regelmæssigt, næsten hver dag om sommeren. Om vinteren kun ca. hver 10. dag. Regnvand er det bedste, og det er vigtigt, at vandet er lunt. Koldt vand kan hæmme knoppernes udspring.

GØDNING: Om sommeren flydende gødning hver 14. dag.

LUFTFUGTIGHED: Holder af en douche hver måned, men det er ikke et krav.

RENGØRING: Bladene bliver ikke særlig snavsede, da de er lange og

smalle. De kan støves af, men det er nok nemmere at bruse dem over med lunkent vand. De naturligt matte, noget læderagtige blade skal ikke have bladglans.

STUELUFT: De holder af rigelig luft, gerne lidt i bevægelse.

JORD: Pottejord nr. 3 eller en lignende næringsrig jord.

OMPOTNING: De skal have store potter eller kummer, men må ikke omplantes for tit. Hvert 2.·3. år, ikke tiere. Marts er den rette måned.

BESKÆRING: For at opnå en god, busket vækst, skæres de kraftigt til· bage efter blomstring. Også sideskud under blomsterstandene kan fjernes.

FORMERING: Om foråret tages skudspidsstiklinge. De kan rodslå i jord eller lunkent vand. De sætter hurtigere rødder, når de står varmt. Tager man dem tidligt på foråret, kan de blomstre samme år. Stiklinge taget i juli! august kan også rodslå. Stik dem ved 18·. Frø sås i april ved 18-20°C.

LEVETID: Får de tilstrækkeligt vand og næring, og slipper for at få frost, kan de holde længe.

SELSKABSPLANTER: Det er en ud· præget ener, som skal have god plads omkring sig.

LET / VANSKELIG: I en solrig stue eller vinterhave er den let. Ved centralvarme og i ringe lys vil den ikke blomstre.

Ompotning

1. Pot om hvert 2. til 3. forår, hvis den ikke skyder, potten virker for lille og rødderne vokser gennem drænhullet. Gennemvand.

2. Klargør nummeret større potte med drænlag og et lag kompost nr. 3.

3. Hold potten med den ene hånd og støt planten med den anden. Bank potten, til klumpen løsner sig.

4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller

blyant.

5 Stil planten i midten af den ny potte.

6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækkede, pres jorden let sammen. Stil den skygget og uden vand i et par dage, så rødderne søger ud i den friske kompost.

Formering i vand

Stiklinge taget tidligt om foråret kan blomstre samme år.

1. Læg 3·4 små stykker trækul i et lavt glas og fyld 2/3 op med lunkent vand.

2. Dæk glasset med pasticfolie holdt fast af en elastik. Stik huller med en blyant eller lignende.

3. Skær ca. 7 cm lange endeskud. - Brug handsker, da planten er giftig.

4. Sæt så mange stiklinge, der er plads til. Stilles ved 16-18°C.

5. Når de har rødder, tages stiklingene op af vandet og pottes. Pas på, for rødderne er skøre.

6. Gennemvand og stil under plasticpose nogle dage. Det giver høj luftfugtighed.

Formbeskæring

1. Efter blomstringen skæres hovedgrenene tilbage til 1/2 længde, sideskud til 10 cm.

2. Klip skråt af lige over en knop eller et sideskud. Brug handsker, da planten er giftig.

3. Når planten har knopper, skæres sideskuddene af, det vil få blomsterne til hurtigere at springe ud. Sideskuddene kan bruges som stiklinge.

Fjern visne blomster

Når hele blomsterstanden er visnet, skæres den af lige over det nærmeste blad.

Overbrusning

Douch en gang hver måned med lunkent vand for at holde bladene rene.

Vanding

Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen efter et kvarter. Brug altid lunkent vand.

Hvad gik galt?

1. Blomsterknopperne åbner sig ikke. For koldt. Hæv temperaturen og brug kun lunkent vand.

2. Planten virker sund, men blomstrer ikke. Mangel på sol. Stil den lysere eller i solen om sommeren i haven.

3. Ingen blomstring, ranglet vækst. Virkning af centralvarme: For varmt og manglende ventilation.

4. Hvide, uldagtige pletter på bladene. Uldlus.

Fjernes med en vatpind dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.

5. Brune, skjoldformede insekter på undersiden af bladene. Skjoldlus.

Fjernes med vatpind dyppet i sprit.

--

Daddelpalmens frugter sidder i store, tunge klaser. Navnet Diospyros er dannet af de to græske ord dios, som betyder gud, og pyros, som betyder frugt. Frugterne er spiselige, men de er ikke særlig velsma­gende, nærmest uden smag, så navnet hentyder snarere til, at frugterne fra gammel tid har haft betydning for den lokale befolkning. Daddelblommerne danner små træer, som i hjemlandet kan blive op til 12 m høje. Barken er tyk og på ældre træer furet i firkanter; bladene er store og aflange. Blomsterne er uden skønhedsværdi. Træerne er tvebo og blomsterne en­kønnede. Ved modenhed bliver frug­terne sorte og kan købes på markeder­ne under handelsnavnet sorte dadler. Frugterne er bær med få, men store frø; frugtkødet er melet og smager bedst, når det er lidt overmodent. Træet stiller ikke særlige krav. 

Formering: Daddelblomme formeres ved frø, som så hurtigt som muligt efter høsten sås i porøs jord med ca. 20°C undervarme. Daddelblomme, som stammer fra Middelhavsegnene, voksede på friland i Botanisk Have i København, indtil de strenge vintre 1939-42 ødelagde den. I normale vin­tre kan den klare sig på friland her i landet, men det vil være bedre at dyrke den som baljeplante, så den om som­meren står i haven på et beskyttet sted og tilbringer vinteren i en vinterhave eller i koldhus.

Kerneveddet giver ibenholt, et sort ved, som er så hårdt, at almindelige redskaber ikke duer til at bearbejde det. Da splinten ikke har nogen værdi og træerne ikke bliver tykstammede, benyttes kerneveddet mest til stole og andre lette møbler samt til stokke.

Andre arter: Amerikansk daddelblom­me (Diospyros virginiana) med 6-14 cm lange, ovale til elliptiske, blanke blade kan dyrkes på friland her i lan­det, så længe vi ikke får fimbulvinter. Et eksemplar, som blev plantet i Forstbo­tanisk Have i Charlottenlund i 1889, havde i 1939 nået en højde på ca. 6 m. Det blev slemt skadet under de strenge vintre efter 1939.

Ibenholttræet (Diospyros ebenum) vok­ser i Indien. Zanzibar-ibenholt (Dios­pyros mespiliformis) er almindelig S for Sahara. I floddalene kan træet blive indtil 30 m højt, men på savannerne, hvor der er 6-8 måneders tørke, bliver det sjældent mere end 6-8 m. Den tykke, særprægede bark yder god be­skyttelse mod de årlige steppebrande. Den mest værdifulde art er kakitræ (Diospyros kaki). Det dyrkes overalt i Syden som et værdifuldt frugttræ (se artiklen kakitræ).

Daddelblomme - Diospyros lotus

Almindelig Kaki (Diospyros kaki).

Magnoliophyta (Dækfrøede)

Magnoliopsida (Tokimbladede)

Ebenaceae (Ibenholt-familien)

Slægt: Diospyros

Slægten Diospyros er buske eller træer, der er kendt for sine bær og sit hårde ved. På dansk anvendes både navnene Kaki, Daddelblomme og Ibenholt. Slægten er udbredt med ca. 200 arter i Asien, Afrika og Nordamerika. Det er for det meste stedsegrønne, men enkelte er løvfældende. Frugterne er store, saftige bær. Her omtales kun de arter, som dyrkes i Danmark, eller hvis ved eller frugter forhandles her.

Almindelige arter:

Almindelig Kaki (Diospyros kaki)

Amerikansk Kaki (Diospyros virginiana), hvor veddet kaldes "hvid ibenholt"

Asiatisk Kaki (Diospyros lotus) eller Lotus-Dadelblomme

Ibenholt er det danske navn for tømmer fra visse arter af slægten Diospyros. Navnet Sort Ibenholt bruges om flere af arterne med mørkt kærneved.

Andre arter

Diospyros affinis

Diospyros apeibacarpos

Diospyros attenuata

Diospyros australis

Diospyros austroafricana

Diospyros blancoi

Diospyros caribaea

Diospyros cathayensis

Diospyros cauliflora

Diospyros celebica

Diospyros clavigera

Diospyros conzattii

Diospyros crassiflora

Diospyros crassinervis

Diospyros decandra

Diospyros elliptica

Diospyros eriantha

Diospyros glandulosa

Diospyros glaucifolia

Diospyros grisebachii

Diospyros guianensis      

Diospyros halesioides

Diospyros ierensis

Diospyros inconstans

Diospyros insignis

Diospyros insularis

Diospyros japonica

Diospyros juruensis

Diospyros kirkii

Diospyros longibracteata

Diospyros lycioides

Diospyros macrophylla

Diospyros malabarica

Diospyros maritima

Diospyros melanoxylon

Diospyros mespiliformis

Diospyros mollis

Diospyros montana

Diospyros moonii

Diospyros morrisiana

Diospyros natalensis

Diospyros nitida             

Diospyros oblongifolia

Diospyros oldhamii

Diospyros oleifera

Diospyros pallens

Diospyros papuana

Diospyros philippinensis

Diospyros pilosanthera

Diospyros rosei

Diospyros rubra

Diospyros rumphii

Diospyros sapota

Diospyros sintenisii

Diospyros sonorae

Diospyros subtruncata

Diospyros sundaica

Diospyros tessellaria

Diospyros texana

Diospyros tutcheri

Diospyros whyteana

........................................................................................................................

Den bedst kendte art af Hibiscus-slæg­ten er den populære stueplante hawaii­blomst. I haven kan man dyrke en enkelt art, Hibiscus syriacus, der stam­mer fra Kina og Indien, ikke fra Syri­en, som det botaniske artsnavn ellers kunne antyde. Det er en løvfældende busk med opret vækst og ret stive grene. Bladene er mørkegrønne, æg­formede, ofte trelappede og tandede i randen. Blomsterne fremkommer tit enkeltvis i bladhjørnerne; de har et grønt, femdelt bæger og er forsynet med 6-8 smalle yderbægerblade. De fem kronblade er blå, røde eller hvide. Støvdragerne er sammenvoksede et langt stykke til et rør og rager ud af den klokkeformede krone. Griflen er forsynet med et f1erdelt støvfang, og frugten er en femdelt kapsel.

Hibiscus syriacus 'Blue Bird'.

Vækstkrav: Hibiscus trives godt på en næringsrig, men tør og veldrænet jord uden stående fugtighed i vinterhalv­året. Den vokser bedst op ad en syd­mur i læ for alle vinde og bør dækkes med granris i de første år efter plant­ningen, ældre planter dog også i stren­ge vintre.

Pleje: Formering sker let ved urteagti­ge stiklinger i forsommeren. Sorterne kan podes på frøplanter af selve arten. I planteskolerne købes hibiscus bedst som potte- eller containerplante, der let holder rodklump. Den bør plantes tidligt om foråret før løvspring. Den kræver i øvrigt ingen pasning udover vanding i meget tørre somre. Beskæ­ringen indskrænkes til udtynding af ældre planter.

Anvendelse: En af de bedste egenska­ber ved hibiscus er blomstringstiden fra august til oktober, en tid, hvor næsten ingen andre af havens buske blomstrer. Plant den op ad en sydmur, ved et raftehegn eller som solitærplan­te på terrassen eller i atriumhaven.

Hibiscus syriacus 'Woodbridge'.

Sorter:

Hibiscus syriacus 'Ardens' har tætfyldte, blåviolette blomster og bred, tæt vækst.

Hibiscus syriacus 'Coelestis' har enkle, rent blå blomster og smal, stift opret vækst.

Hibiscus syriacus 'Luteus Plenus' har lysegule, tætfyldte blomster.

Hibiscus syriacus 'Red Heart' har en­kle, rent hvide blomster med rød midte.

Hibiscus syriacus 'Rubis' er en vel­kendt gammel sort med enkle, røde blomster.

Hibiscus syriacus 'W. R. Smith' har enkle, rent hvide blomster.

Hibiscus syriacus 'Woodbridge' har meget store, rent røde, enkle blomster og er kraftigtvoksende.

Se alle danske hibiscus Syriacus der har overlevet mere end tre vintre udendørs på denne hjemmeside www.leonlindholm.dk Skandinaviens Største samling.

............................................................................................................................

Til venstre en spidsspade til gravning i svær lerjord, til højre en almindelig spade til let havejord og til plantning.

Index:

Jordarbejde

Jorddækning og lugning

Gødskning

Vanding

Formering

Plantning

Beskæring

Plantebeskyttelse

Indkøb til haven

Græsplænen

Hække

Prydtræer

Prydbuske

Slyng- og klatreplanter

Roser

Stauder

Stenplanter

Vand- og sumpplanter

Bundplanter

Løg og knolde

Sommerblomster

Frugttræer

Frugtbuske

Køkkenurter

--

Jordarbejde

Januar: Benyt tøperioder til at grave de tomme bede i køkken- og blom­sterhave, hvis ikke det blev gjort i efteråret. Riv visne blade fra græs­plænen med gummirive eller vifteri­ve.

Februar: Fjern det sidste ukrudt i køkkenhaven og under frugttræerne ved 'skrællegravning' i tøvejr.

Marts: Forårsgravning er lige så nyt­tig som efterårsgravning. Grav bede­ne i køkken- og blomsterhave nu. Vend kun de øverste 5-10 cm af jor­den. Riv græsplænen ren for mos, visne blade og småsten.

April: Gør de første bede i køkken- ­og blomsterhave klar til såning. 'Skrællegrav' de øverste 5-10 cm af jorden, riv med en skarptandet rive, men ikke så dybt, at jorden tørrer for meget ud. Håndkultivator kan på let jord erstatte både spade og rive.

Maj: Hold den ubevoksede jord i køkkenhaven ren og løs med hånd­kultivator. Grav ikke mellem stau­der, roser og buske. Riv plænen ren for småsten, blade og kviste før før­ste slåning.

Juni: Renhold jorden mellem ræk­kerne i køkkenhaven med håndkulti­vator.

Juli: Gør frøbedene til såning af to­årige sommerblomster klar ved grav­ning med gravegreb. Findel derefter jorden med håndkultivator og en skarptandet rive.

August: Tilbered jorden til ny græs­plæne ved gravning og håndkultivering.

September: Renhold jorden i køk­kenhaven med håndkultivator mindst hver 14. dag.

Oktober: Grav de tomme jordstykker i køkken- og blomsterhave, bedst ved 'skrællegravning' og ikke dybere end 10 cm. Riv de visne blade af græs­plænen.

November: Fortsæt gravning af de tomme jordstykker i blomsterbede og urtebede. Riv de nedfaldne blade fra græsplænen ind mellem træer og buske, stauder og bundplanter.

December: Rengør plænen for visne blade og anvend dem til jorddækning i staudebed, rosenbed eller mellem buskene. Det visne løv kan også sam­les sammen og anvendes i havens kompostbunke.

Jorddækning øg lugning

Januar: Dæk den nøgne jord under træer og buske med visne blade, kompostjord eller barkflis. Fjern de enårige og flerårige ukrudtsplanter, der kan fortsætte at gro i kortere eller længere tøperioder.

Februar: Omstik kompostbunken, når det er vejr til det. Læg det friske affald i bunden og dæk det til med ældre, forrådnet haveaffald. Top­dress (jorddæk) den ubevoksede jord både i blomsterhave og urtehave.

Marts: Fortsæt topdressing af bede og busketter. Tilfør græsplænen et tyndt lag enhedsjord, spagnum eller findelt kompostjord. Lug det fleråri­ge ukrudt væk, så snart det skyder frem.

April: Fjern ukrudtsplanterne, så snart de viser sig - og inden plant­ning og såning går i gang.

Maj: Vand kompostbunken i tørt og blæsende vejr. Det fremmer omsæt­ningen og forrådnelsen af plantedele­ne.

Juni: Dæk den løsnede jord mellem stauder, roser og flerårige køkkenurter med findelt kompostjord, afrevet græs fra plænen eller med spagnum.

Juli: Fjern de selvsåede, træagtige ukrudtsplanter i hækken og mellem buskene. Få alle rødderne med op. Bortlug de enårige ukrudtsplanter overalt i haven, før de når at sætte frø. Hug toppen af de flerårige, urte­agtige ukrudtsplanter (nælde, skval­derkål og kvikgræs) med .rotorklip­per, buskrydder eller en le. Gentag arbejdet så ofte, at ukrudtet til sidst helt forsvinder.

August: Topdress græsplænen med et tyndt lag enhedsjord eller kompost­jord for at fremme græsvæksten.

September: Foretag omstikning af kompostbunken, mens der ikke er så meget havearbejde at tage fat på. Forrådnelsen i kompostbunken frem­mes ved tilsætning af jordbrugskalk og kalksalpeter.

Oktober: Riv de visne blade fra græs­plænen sammen og anvend dem som jorddækning i bedene eller under bu­ske og træer eller læg dem i 'depot' i kompostbunken.

November: Anvend de nedfaldne bla­de som jorddække mod udtørring og mod frostskader.

December: Fjern de sidste visne bla­de fra plænen, før den bliver dækket med sne.

Gødskning

Januar-februar-marts: Gød kun en gang i løbet af vinteren. Gød med 5 kg handelsgødning (blandingsgød­ning) pr. 100 m² til de fleste områder i haven (træer, busketter, staudebed, rosenbede og andre blomsterbede, urtebede og græsplæner), men vent med at gøde rododendron og de øvri­ge surbundsplanter. Næringsstofferne ligger så klar i jorden, når forårs­væksten går i gang.

April: Husk ikke at gøde nyplantede træer, buske og stauder. Tilfør gød­ning i køkkenhaven samtidig med jordbehandlingen, før urterne skal sås.

Maj: Gød rododendron og andre sur­bundsplanter med 30 g svovlsur am­moniak og 30 g svovlsur kali pr. m².

Giv græsplænen 40 g/m² af en god blandingsgødning - men husk, at græsset derefter vokser så kraftigt til, at det giver betydeligt mere klippear­bejde!

Juni-juli: Giv årets anden gødskning nu. Anvend 40 eller 50 g/m².

Giv ikke gødning til nyplantede planter. Strø ikke kunstgødning ud i tørt vejr. Det kan svide bladene. Hvis man strør gødningen ud i regn­vejr, kan man risikere, at regnen hol­der op, inden al gødningen er opløst. Derfor: både i tørt vejr og i regnvejr skal der vandes grundigt efter ud­strøningen af kunstgødning.

August-september-oktober: Lad være med at udstrø gødning. Tilførsel af især kvælstof i kalksalpeter, i svovl­sur ammoniak eller i blandingsgød­ningerne fremmer nemlig udviklin­gen af nye skud på planterne, så de ikke når at afslutte væksten inden vinteren.

November-december: De fleste plan­ter er i hvile på denne årstid. Derfor kan man allerede nu give et forråd af f.eks. blandingsgødning i en dosis af 50 g/m².

Denne gødskning kan dog også vente til januar, februar eller marts.

Vintergødningen kan udstrøs oven på sneen, så gødningen langsomt opløses og med smeltevandet siver ned i jorden til planterødderne.

Vanding

Januar-februar-marts: Rododendron og alle øvrige stedsegrønne planter fordamper vand fra deres blade, nåle eller andre grønne plantedele hele året - også når jorden er frossen, så rødderne ikke kan opsuge vand til erstatning for det fordampede vand. Derfor: vand disse planter, når det er tøvejr, så planterne ikke tager skade eller dør af tørke. Undgå dog stå­ende vand om rodklumpen.

April: På denne tid indeholder jor­den tilstrækkelig med vand. Undgå derfor vanding. Koldt vandværks­vand afkøler jorden og giver planter­ne et kuldechok.

Maj: Forårsvejret med stærk sol, blæst og ringe nedbør udtørrer ofte jorden. Vand derfor rigeligt, mindst med 30 l vand pr. m². Det svarer til 30 mm nedbør.

Juni: Vand blomsterbede og urtebe­de i tørre perioder, som tidligere mindst 30 mm pr. gang. Husk at sjat­vanding er pjatvanding. Efter hver vanding skal jorden løsnes i overfla­den, så man undgår en hård jord­skorpe.

Juli: I den varme tid vandes bedst formiddag eller eftermiddag. Hak jorden løs efter vandingen for at undgå skorpedannelse. Giv mindst 30 mm ved hver vanding. Det kon­trolleres ved at opstille en regnmåler.

August: Gennemvand jorden grun­digt, før der skal plantes stauder eller sås græs.

September: Husk vanding før og ef­ter ethvert plantearbejde. Planterne skal overbruses, men helst ikke med iskoldt vandværksvand.

Oktober: Før plantning skal alle planter vandes grundigt igennem, f.eks. ved at lade deres rodklump el­ler potteklump stå nedsænket i en spand med kuldslået vand et døgn før plantningen.

November: Nyplantede træer og bu­ske skal vandes ofte, så de holder sig saftspændte. Men overdriv ikke van­dingen, så ilten drives ud af jorden. Det går ud over røddernes ånding.

December: Gennemvand rodsyste­met hos rododendron og andre sted­segrønne, så de er saftspændte, før frosten sætter ind.

Formering

Januar: Så frø af sommerbegonie og andre sommerblomster i kasser i vin­dueskarmen. Skær stiklinger af pelar­gonie, heliotrop og flittiglise; sæt dem i vand, så de slår rod.

Februar: Så frø af begonie, petunie, jernurt og tomat i kasser i vindue s-

Året rundt i haven karmen. Tag stiklinger af pelargonie. Læg kontrollerede læggekartofler til forspiring, lyst og køligt, men frost­frit.

Marts: Så salat, radise og spinat udendørs, når jorden er +10°C. Fore­tag prikling af frøplanter, sået inden­dørs. Forspiring af kartofler, dahlia­knolde og knoldbegonie.

April: Såning af hårdføre køkkenur­ter og sommerblomster, når jorden er +10°C. Forkultiverede frøplanter fra vindueskarmen prikles ud i ha­ven sidst på måneden. Forspirede kartofler kan lægges 5 cm dybt i køk­kenhaven.

Maj: Alle urter og sommerblomster kan sås. Huller i græsplæne eftersås. Først på måneden udplantes blom­kål, spidskål og savoykål, senere ro­senkål, rødkål, hvidkål og porrer.

Juni: Udplant tomatplanter og dah­liaknolde.

Juli: Så frø af toårige sommerblom­ster (gyldenlak, forglemmigej, sted­moder m.fl.) i udendørs bede.

August: Gamle løg af påskeliljer, pin­seliljer og tazetter opgraves, deles og udplantes på ny. Store grupper af æl­dre stauder kan opgraves, deles og udplantes på ny, især de forårsblom­strende arter og sorter. Tilså ny græs­plæne og reparer huller i den gamle plæne.

September: Større klumper af tulipa­ner, perlehyacinter, skilla og andre forårsløg opgraves, deles og lægges på ny (dette forudsætter, at man har afmærket deres voksesteder, mens de endnu havde blomster og blade - el­lers er de umulige at finde).

Foretag deling af større klumper eller puder af stauder, stenplanter og bundplanter i skovbunden og plant dem hurtigst muligt igen.

Oktober: De højsommerblomstrende stauder og stauder i mosebedet kan deles nu.

Stauderne skal stå så tæt, at ukrudtet ikke får en chance. 

Plantning

Januar-februar: Løvfældende træer og buske kan plantes eller omplantes, hvis jorden er tilstrækkelig optøet.

Marts: Når jorden er helt optøet, og j ord temperaturen er på omkring +10°C, kan de fleste hårdføre have­planter omplantes eller nyplantes.

April: En god plantetid for løvfæl­dende træer, buske samt slyng- og klatreplanter. Efterårsblomstrende stauder samt alle pottekultiverede stauder, stenplanter og bundplanter kan plantes nu. Husk det gamle gart­nerord: Hvad der plantes om foråret, kan gro, hvad der plantes om efter­året skal gro.

Maj: Nyplantning og omplantning af stedsegrønne træer og buske, både de nålebærende og de bladbærende. Sommerblomster, kålplanter og por­rer udplantes i maj.

Juni: Plantning af alle pottekultive­rede og klumpholdende planter kan foretages. Tomater og dahlia kan plantes uden fare for frostskader.

Juli: Sidst på måneden (eller først i august) skal de nye jordbærplanter plantes. Anvend garanteret sygdoms­fri, meristemformerede planter (dre­vet frem på et laboratorium).

August: Bedste plantetid for forårs­blomstrende og sommerblomstrende stauder, stenplanter og bundplanter. Plant klematis og andre slyngplanter. Narcisløg kan lægges nu, inden de skyder nye rødder.

September: Ligesom maj er septem­ber en fin plantemåned for stedse­grønne buske og træer. Bambus kan nyplantes eller omplantes. Forårs- og forsommerblomstrende stauder plan­tes nu. Lægning af narcisløg. Læg­ning af græstørv til nye plæner eller til lapning af gamle plæner.

Oktober: Efter løvfald den bedste plantetid for de ikke-stedsegrønne buske og træer. Læggetid for alle slags forårsløg.

November: Plantning af alle slags løv­fældende træer og buske, også frugt­træer og

frugtbuske. Plant roser. December: Plantning af løvfældende træer og buske i tøperioder og i ikke-frossen jord.

Beskæring

Januar: Æbletræer og pæretræer kan beskæres eller udtyndes nu. 'Bløden­de' frugttræer med meget tidlig saft­stigning skal derimod beskæres, mens de har blade, altså i august-oktober (abrikos, blomme, fersken, kir­sebær, valnød og vin).

Februar: Espaliertræer af æble og pæ­re beskæres og udtyndes. Hække af hvidtjørn, liguster og bøg klippes. Marts: Prydbuske, der vil blomstre på de nye årsskud, udtyndes nu (parkroser, vildroser). Prydbuske, som blomstrer på 'gammelt træ', med blomsterknopper på flere år gamle kviste, kan ligeledes udtyndes nu (blodribs, dronningebusk, guld­regn, rødklokkebusk, syren og uægte jasmin).

April: Visne skudspidser af hortensie og sommerfuglebusk fjernes nu. Ha­veroserne må først beskæres aller­sidst i april, men helst i de første da­ge af maj.

Maj: Beskæring af haveroser (både de storblomstrede og buketroserne). De afblomstrede skud af forsytia, ro­sen man del og spiræa afklippes nu.

Juni: Hække kan klippes sidst i juni.

Juli: Hække kan klippes hele måne­den. Vildskud fjernes på de forædle­de roser ved afrivning ved basis. Af­blomstrede stauder, stenplanter og løgplanter afpudses. Gamle hindbær­skud afskæres helt ved jordoverfla­den efter bærhøst.

August: Nedskæring af afbårne hind­bærskud. Udtynding af øvrige frugt­buske efter bærhøst. Udtynding af kirsebærtræerne efter høst. Kirsebær­grenene vil 'bløde' ved senere beskæ­ring. Afpudsning af visne blomster på rododendron, roser og stauder.

September: Udtynding af solbær, ribs og stikkelsbær. Udtynding af blomme, valnød, birk og løn.

Oktober: Udtynding og beskæring af frugtbuske, vin, blomme, kirsebær, valnød, birk og løn.

November: Absolut sidste frist for be­skæring og udtynding af træer med tidlig saftstigning (blomme, kirse­bær, valnød, vinranke, birk, løn og vingevalnød ).

December: Udtynding af prydtræer, æbler, pærer og frugtbuske kan be­gynde nu. Afpudsning, men absolut ikke beskæring af haveroserne.

Plantebeskyttelse

Januar: Dæk sarte planter mod frost og vintersol med granris og halm­måtter. Fjern tung sne fra især de stedsegrønne buske, så grenene ikke knækker. Tramp ikke sneen sammen på græsplænen - derved undgås an­greb af sneskimmel.

Februar: Undgå saltskader på havens planter. Anvend aldrig salt til optø­ning af is og sne på havegange, i ind­kørslen eller på fortovet langs hæk­ken. Efterse dækning med granris, så fersken og abrikos m.fl. ikke lokkes til for tidlig blomstring af den krafti­ge vintersol.

Marts: Fjern først vinterdækningen med granris, når alle grannåle er fal­det af. Evt. sprøjtning af frugttræer­ne bør vente til kort efter løvspring, men før blomstring.

April: Dæk den ubevoksede jord i ro­senbede, staudebede, andre blom­sterbede samt i havens 'skovbund' med findelt dækkemateriale (kom­post, enhedsjord, tørvestrøelse, bark­flis). Herved undgås udtørring af jor­den og udvikling af for meget ukrudt.

Maj: Beskyt planterne i blomsterbe­de og urtebede mod udtørring ved løsning af øverste jordlag med hånd­kultivator. Derefter 'topdressing' (jorddækning) med tørvestrøelse, barkflis eller lignende.

Juni: Sprøjt med et pyretrummiddel mod bladlus på frugttræer; roser og stauder. Det er det mindst giftige af de bekæmpelsesmidler, der er til rå­dighed. En mere miljøvenlig metode består i at spule bladlusene væk med en kraftig vandstråle fra haveslan­gen.

Juli-august: Brug lugekniv og hånd­kraft til at fjerne ukrudtet i bede og græsplæne i stedet for at anvende ke­miske ukrudtsmidler.

September: Ved risiko for nattefrost i efterårstiden kan særlig sarte plan­ter dækkes med aviser - eller over­sprøjtes med vand fra haveslangen aftenen før en frostnat.

Oktober: Dæk, kasserne med ned­plukket frugt mod vedvarende regn med plastfolie. Riv de nedfaldne, visne blade væk fra græsplænen og anvend bladene som jorddækning under frugttræer, i køkkenhave eller i havens 'skovbund'.

November: Dæk sarte planter med granris eller halmmåtter mod vinter­sol og frost.

December: Brug hverken salt eller salpeter til issmeltning på havegange og i indkørsler - det allerbedste er kost og skovl!

Indkøb til haven

Januar: Køb frø af sommerblomster med lang udviklingstid (begonie, pe­tunie m.v.). Køb kunstgødning (blan­dingsgødninger med kvælstof, kali, fosfor og mikronærings-stoffer) samt svovlsur ammoniak og svovlsur kali til rododendron.

Februar: Køb haveredskaber (stan­dardudstyr: spade, gravegreb, skovl, planteske, rive, håndkultivator, vif­terive, lugehakke, hækkesaks, beskæ­resaks og slåmaskine).

Marts: Køb sundhedskontrollerede læggekartofler samt blomsterfrø og urtefrø. Køb enhedsjord, grus og spagnum til jordforbedring samt barkflis til topdressing.

April: Køb løvfældende træer og bu­ske (barrodede, pottedyrkede eller containerdyrkede). Køb frø af tomat.

Maj: Køb græsfrø. Køb træer, buske, roser og stauder. Køb stedsegrønne buske og træer, også rododendron. Køb sommerplanter, kålplanter og andre køkkenurter til udplantning. Juni: Køb dahliaplanter og tomat­planter.

Juli: Køb frø af toårige sommer­blomster. Køb sundhedskontrollere­de, meristemformerede jordbærplan­ter.

August: Køb løg af påskeliljer, pinse­liljer og tazetter til snarlig lægning. Køb pottekultiverede stauder, sten­planter og bundplanter. Køb potte­kultiverede klematis. Køb græsfrø.

September: Køb rododendron og an­dre stedsegrønne træer og buske '(med rodklump eller potte). Køb pottekultiverede stauder, stenplanter og bundplanter. Køb løg af hyacint, perlehyacint, skilla, tulipan og vin­tergæk - samt knolde af erantis og krokus.

Oktober: Køb pottekultiverede stau­der og stenplanter. Køb tulipanløg. Efter løvfald: Køb løvfældende træer, buske og roser.

November: Køb tulipanløg til haven og køb løg af hyacint, skilla, tazet og tulipan til drivning indendørs. Køb løvfældende buske og træer (også frugtbuske og frugttræer) samt roser.

December: Køb løvfældende buske og træer, også frugtbuske og frugttræer.

Græsplænen

Januar: Tramp ikke på den snedæk­kede græsplæne. Det fremmer angreb af sneskimmel. Bekæmpes med Bras­sicol.

Februar: Topdress græsplænen i sne­frie perioder med findelt kompost­jord, tørvemel eller enhedsjord. For­deles med en vifterive. Få plæneklip­peren efterset og knivene slebet.

Marts: Fjern mos i plænen ved ud­strøning af 2 kg jernvitriol og 1,5 kg svovlsur ammoniak, blandet op i to spande tørt sand, fordelt på 100 m².

April: Foretag grundig rengøring af plænen med en kraftig vifterive. Fjern gamle græstotter, visne blade, småsten m.v. Gød plænen med 5 kg blandingsgødning/100 m², hvis den ikke er gødet tidligere på vinteren. Giv luft til rødderne med en grave­greb eller en aerificeringsmaskine. Første slåning foretages, når græsset er 6-8 cm højt. Foretag tilsåning af ny plæne nu eller i august.

Maj: Grundvand plænen med mindst 30 mm vand (30 l/m²). Re­parer huller i den gamle plæne med græstørv. En ny plæne kan anlægges med græstørv - dyrt, men nemt og effektivt!

Juni: Klip ikke plænen for tæt. 4 cm græspels er en god højde. Vand i tør­keperioder.

Juli: Giv plænen en smule sommer­ferie. Lad være at give den for meget gødning i forsommeren. Så bliver græsset ikke så langt her i ferietiden. Man kan godt springe 3-4 klipninger over uden at plænen bliver ringere af den grund. Mos kan bekæmpes nu med jernvitriol (som nævnt i marts).

August: Tilså den nye græsplæne nu. Det er vigtigt, at jorden er godt gen­nemarbejdet før såningen. Følg nøje brugsanvisningen se "Haven i august". Ved læg­ning af græstørv kan fås en perfekt (men måske lidt dyr) plæne. Klip ik­ke den ny plæne for tidligt, men lad græsset blive 6-8 cm højt før klipnin­gen.

September: Giv ikke plænen mere gødning i år. I fugtige perioder bør man rive det afklippede græs sam­men, så det ikke ligger og rådner på plænen.

Oktober: Lad græspelsen være lidt højere sidst på sæsonen. Riv det af­klippede græs sammen og brug det til topdressing mellem buskene eller stauderne.

November: Sidste klipning foretages, når græsset er ved at standse i væk­sten. 'Vinterpelsen' på græsset må godt være 6 cm høj.

December: Forebyg angreb af sne­skimmel ved sprøjtning med Brassi­col.

Hække

Januar: Hække af bøg, liguster og tjørn kan klippes nu. Nye hække skal først klippes i toppen, når de har nå­et den ønskede højde (fx 180 cm). Gamle hække af liguster og tjørn kan forynges ved nedskæring til 20-30 cm over jorden.

Februar: Ukrudtstræer (elm, hyld, løn), som har sået sig selv inde i hæk­ken, graves op med rod.

Marts: De løvfældende hække (bøg, liguster og tjørn) skal være klippet før løvspring. Prøv at forme hækken, så den bliver bredest forneden.

April: Plant løvfældende hække før løvspring (avnbøg, bøg, fjeldribs, li­guster, mirabel, naur og tjørn). Hæk­planterne fra planteskolen er 2-3 år gamle, 30-100 cm høje. Af tjørn kø­bes den kraftigste kvalitet med en rodhals-tykkelse på 9-12 mm. Beskær aldrig hækplanterne ved plantnin­gen. Og skær ikke toppen af dem, før de når den færdige højde (for tjørn tager det fire år at blive 180 cm høj).

Maj: Plant stedsegrønne hække nu (gran, taks, tuja). Vand omhyggeligt. Lad være med at klippe dem det før­ste år.

Juni: De løvfældende hække kan klippes nu, men man står sig ved at vente til lidt ind i juli, hvor de nye skud er blevet mere træagtige.

Juli: Ved at vente med sommerklip­ningen til et stykke ind i juli undgår man, at hækken danner en ny, kraf­tig 'pels', som man skal have arbejde med at klippe bort senere på somme­ren. Også de stedsegrønne hække klippes nu. Snareorme i tjørnehæk­ken kan spules væk med en kraftig stråle fra haveslangen.

August: Stedsegrønne hække kan sta­dig klippes.

September: Plant stedsegrønne hæk­planter (hvidgran, rødgran, taks, tu­ja, dværgcypres). Vand grundigt og skyg mod stærkt solskin.

Oktober: Plant løvfældende hække straks efter løvfald (avnbøg, bøg, hvidtjørn, liguster og navr). De fås som 2-3 år gamle planter i højder fra 30 til 100 cm. Bøg kan være langsom at få i gang. Den kan købes i en kraf­tig kvalitet, dyrket i potte eller con­tainer.

November-december: Hækplanter kan stadig plantes, når vejret er mildt og jorden bekvem.

Prydtræer

Januar: På de fleste træer kan kronen udtyndes eller opstammes. Husk, at træer med tidlig saft stigning ikke tå­ler afskæring af større grene. Det gæl­der birk, løn, prydvalnød og vinge­valnød. De må kun beskæres, når de har blade.

Februar: Få fjernet de grene, som fra trækronerne rager ind over eller mel­lem el-ledningerne.

Marts: Undlad beskæring, da saft­stigningen er i fuld gang i de fleste træer. Grene af magnolie, prydkirse­bær og paradisæbler kan tages ind til drivning.

April: Ligesom havens øvrige planter kan prydtræerne gødes nu med 50 g blandingsgødning pr. m². Løvfælden­de træer plantes, når jordtemperatu­ren er på +10°C, og de skal plantes inden løvspring.

Maj: Stedsegrønne prydtræer, både bladbærende og nålebærende, plan­tes i maj (eller i august-september). Husk grundig vanding før og efter plantningen.

Juni: Ældre prydtræer kan gødes nu med samme mængde som i det tidli­ge forår (50 g/m²). Nyplantede træer skal ikke gødes.

Juli: Senere end første uge i juli bør man ikke udstrø gødning til havens træer. I tørre somre skal der vandes rigeligt.

August: Plant de stedsegrønne træer nu. Sørg for, at jorden er gennemvåd før plantningen, og vand rigeligt bag­efter.

September: Det er stadig en god års­tid for plantning af stedsegrønne. Plant ikke for kraftige nåletræer i en almindelig have. Beskæring af en række løvfældende træer bør ske nu. Det drejer sig om de træer, som har en tidlig saftstigning og som bløder stærkt ved beskæring på et for sent tidspunkt. Det er nu, man skal be­skære eller udtynde birk, blodblom­me, prydkirsebær, løn og valnød.

Oktober: Løvfældende træer plantes sidst i oktober eller i november, altid efter løvfald. Undgå at plante for kraftige træer - men anvend f.eks. hæg, ildløn, magnolie, manna-ask, prydkirsebær, prydæble og røn.

November: Løvfældende træer kan stadig plantes.

December: Foretag udtynding og be­skæring af ikke-blødende træer.

Prydbuskene skal ikke alene have smukke blomster, men også gerne dekorative bær. Her det overdådige paradisæble, som hedder Malus sargentii.

Prydbuske

Januar: Fjern tung og våd sne fra grenene, så de ikke knækker. Mange prydbuske kan udtyndes.

Februar: Vand rododendron og an­dre stedsegrønne buske i tøperioder. Samtidig med udtynding af prydbu­skene kan man tage grene ind til fremdrivning (fjeldribs, forsytia, has­sel, prydkirsebær).

Marts: Udtynding af buskene bør af­sluttes.

April: Giv 50 g blandingsgødning pr. m² til havens buske. Alle løvfælden­de buske plantes inden løvspring (potte- og container-kultiverede kan dog plantes hele sommeren). Forbe­red jorden til plantning af surbunds­planter (rododendron m.fl.).

Maj: Plant stedsegrønne prydbuske, både bladbærende og nålebærende. Også stedsegrønne surbundsplanter skal plantes nu (eller i august-sep­tember). Beskær de afblomstrede for­sytia, rosenrnandel og spiræa.

Juni: Busketterne gødes på ny med 50 g blandingsgødning pr. m-. Ny­plantede buske skal ikke gødes. Til surbundsplanterne anvendes svovl­sur ammoniak og svovlsur kali, 50 g af hver pr. m². Fjern de visne blomster fra rododendron, syren og guldregn.

Juli: Vand rigeligt i tørre perioder.

August: Plant de stedsegrønne buske nu, både 'nålebuske' som enebærbu­ske og ædelcypres samt bladbærende buske som kalmia og rododendron. Husk at fjerne de visne blomsterkla­ser på rododendron, så frødannelsen ikke ødelægger blomstringen næste år.

September: Stedsegrønne buske kan stadig plantes. Husk omhyggelig van­ding før og efter plantningen. Bam­bus kan plantes eller omplantes nu. Også de skal have rigeligt med vand.

Oktober: Alle løvfældende buske kan plantes straks efter løvfald - potte­kultiverede buske dog også tidligere. Prøv at variere sortimentet af buske ved at vælge mere 'sjældne' arter som dværgmandel, glasbær, hibiskus, kejserbusk, perlebusk, perlerøn, skægbusk, troldnød og vinterlue.

November: Husk 'forrådsvanding' (vanddepot) af rododendron og an­dre stedsegrønne. Løvfældende bu­ske kan stadig plantes.

December: Udtynd prydbuskene nu eller i løbet af de kommende to må­neder. 'Forrådsgødning' (50 g/m² af en blandingsgødning) kan gives nu, evt. oven på sneen.

Slyng- og klatreplanter

Januar: Efterse espalier og udskift dårlige tråde og lister. Særlig sarte planter beskyttes med granris mod vinterkulden.

Februar: Allerede nu opvarmes syd­væggen så stærkt af solen, at knop­perne kan lokkes for tidligt frem. Be­skyt dem mod solen med granris, hessian eller rørmåtter, som først fjernes hen i april.

Marts: Opbind løsrevne ranker med blødt bånd, som ikke snærer. Tilba­geskær de sentblomstrende, stor­blomstrede klematis nu. De får blomster på de skud, som udvikles i løbet af foråret.

April: Pottedyrkede klematis kan ud­plantes allerede midt i april. De tri­ves bedst ved en øst- eller en vestmur. Plant dem 20-25 cm fra muren og med rodklumpen dækket af mindst 10 cm jord. Bør plantes sam­men med mindre buske, som kan gi­ve skygge til klematis rødderne i løbet af sommeren.

Maj: Alle pottedyrkede slyngplanter kan stadig udplantes. Husk at vande grundigt før, under og efter plantnin­gen.

Juni: Sørg for grundig vanding i den tørre forsommertid. Langs husmure og raftehegn vil jorden hurtigt blive meget tør.

Juli: Kraftige slyngplanter som kle­matis, vedbend og vildvin skal have studset toppen, før rankerne ødelæg­ger tagskæg, tagrender og nedløbsrør. Sørg for opbinding (eller afklipning) af nye skud.

August: Den mest ideelle plantetid for klematis. Før plantning skal rod­klumpen være vandmættet, og rod­halsen skal dækkes med mindst 10 cm jord. Blåregn kan skæres tilbage, og dens nye skud kan topknibes.

September: Sørg for tilbinding af de nye skud på espalierplanterne. Fort­sæt vanding, så længe jorden er tør på voksestedet.

Oktober: Klatreroser plantes nu. Lad være med at beskære dem eller at af­korte grenene ved plantningen. Vent med beskæringen til næste forår (april).

November: Humle er næsten den eneste af vore slyngplanter, der ud­vikles som staude. Det vil sige, at dens slyngende stængler skyder op om foråret fra de overvintrende jordstængler. Nu er væksten ophørt, og man kan fjerne de visnende skud helt ned til jorden.

December: Sarte sorter af klematis dækkes med granris og vissent løv omkring rodhalsen.

Roser

Januar-februar: Lad roserne passe sig selv. Vent med beskæring til april-­maj. Sørg for dækning med granris til de gammeldags, sarte typer. Mo­derne roser er fuldstændig hårdføre hos os.

Marts: Hvis rosenbedet om efteråret er blevet dækket med spagnum, skal den trækkes væk fra planternes rod­hals midt i marts, så rodhals og po­dested ikke får kuldechok af den fug­tige spagnum.

April: Buskroser, parkroser og vild­roser kan udtyndes sammen med ha­vens øvrige prydbuske, men de skal ikke beskæres ved afkortning af skuddene. De 'ædle' haveroser (tehy­brider og buketroser) beskæres sidst i april. Fjern døde skud, svage skud, visne blomsterrester og hyben, nogle få af de gamle, træagtige skud samt grene, som krydser eller generer hin­anden. De resterende skud kan be­skæres hårdt, moderat eller svagt. Her skal anbefales den moderate be­skæring, hvor man skærer årsskudde­ne ned til deres halve længde. Nye roser plantes nu.

Maj: Potteroser og roser i plastposer kan plantes nu. Vand rigeligt efter plantning. Gød med 50 g blandings­gødning pr. m² før den første blom­string.

Juni: Vand i tørkeperioder. Riv vild­skud af ved basis. Fjern visne blom­ster hver dag, så der ikke udvikles hyben. Spul bladlusene væk med en kraftig stråle fra haveslangen.

Juli: Anden og sidste dosis af blan­dingsgødning gives i juli (40 g/m²). Fjern dagligt de visne roser, hver med to grønne blade. Det fremmer den næste blomstring. Besøg rosen­planteskoler eller rosenparker og skriv nye sorter op til indkøb til ef­teråret.

August: Fjern visne blomster samt vildskud.

September: Opbind de nye skud på klatreroserne. Fjern vildskud ved afrivning ved basis. Afpuds visne blomster. Gør det nye rosenbed klar til plantning af nye roser i oktober­november. Giv det nye bed en grundgødning af 100 g animix (ben­mel) pr. m²  eller 40 g blandingsgødning pr. m².

Oktober: Nye roser kan plantes fra 20. oktober. Køb altid roser af A-­kvalitet med tre kraftige, afmodnede grene. Sæt rødderne af de barrodede roser i vand et døgn før plantningen.

November-december: Nye roser kan stadig plantes. Dæk sarte sorter på udsatte steder med granris. Lad være med at beskære nu. Vent til april.

De nemme stauder med stive stængler, behøver ikke opbinding. Her ses gule røl­liker, røde brændende kærlighed og vio­lette salvier.

Stauder

Januar: Visse stauder har grønne, overvintrende bladrosetter. De bør vinterdækkes med granris, som hol­der på sneen.

Februar: I barfrost dækkes sarte stau­der (abeblomst, kleopatras nål, raket­blomst og valmuesøster) med granris eller barkflis: Brug ikke spagnum, som senere på foråret kan give plan­terne frostchok.

Marts: Først nu bør den visne stau­detop klippes af ved jordoverfladen. Pas på ikke at såre de fremspirende, nye skud.

April: Efterårsblomstrende stauder kan plantes her i foråret (mens de forårsblomstrende plantes om efter­året, nærmere bestemt i september). Men stauder i potte kan faktisk plan­tes hele vækstsæsonen, blot man van­der godt efter plantningen. Det gam­le staudebed gødes nu (50 g/m² af en almindelig blandings-gødning). De nyplantede stauder skal ikke gødes.

Maj: Afblomstrede stauder skæres ned til ca. 10 cm over jorden. Op­bind de høje stauder, som ikke kan klare sig uden støtte.

Juni: Staudebedet skal vandes og jorddækkes. Roset-stauder (som ja­kobsstige, ridderspore og valmue) skæres ned for at fremme en ny blomstring. Staudefloks kan beskæ­res, så man forlænger blomstringen betydeligt. Pas de høje stauder med (helst diskret) opbinding.

Juli: Sørg for stadig afklipning af vis­ne blomster. Skær derimod ikke de afblomstrede pæoner ned. Omplant de afblomstrede have-iris.

August: Alle afblomstrede stauder kan deles og omplantes nu. Abe­blomst skal helst omplantes hvert år. Fortsæt med afpudsning og opbin­ding.

September: Fortsæt nyplantning af de tidligt blomstrende stauder. Giv ikke kunstgødning på denne årstid. Derimod kan man give en 'forråds­gødskning' (et næringsdepot) ved at blande benmel (animix) i den findel­te jord til de nye stauder.

Oktober: Foretag jorddækning i stau­debedet med visne blade eller bark­flis. Afskær ikke den visne staudetop, men vent til marts-april med dette arbejde.

November-december: Lug de sidste ukrudtsplanter væk mellem stauder­ne, bedst ved håndlugning, ikke med hakkejern eller håndkultivator. Lad staudetoppen blive siddende, så den holder på den lunende sne.

Stenplanter

Januar-februar: De fleste stenplanter hører hjemme i bjergegne, som om vinteren er dækket af sne. I haven kan man holde på sneen med granris eller barkflis. Andre stenplanter skal helst have det tørt om vinteren (hvad vi sjældent kan tilbyde dem). Sådanne sarte stenplanter kan dæk­kes med klar plastfolie eller glaspla­der.

Marts: Fjeldplanter med svagt rod­net kim af frosten skubbes op af jor­den. I tøvejr må de trykkes på plads igen. Lad vinterdækningen med granris blive liggende, til grannål ene er faldet af.

April: Enkelte pudeplanter kan deles og omplantes allerede nu. Nyplant­ning af stenplanter fra potte kan lige­ledes foretages nu. Mange stenplan­ter kan tåle omplantning, selv når de er i fuld blomst.

Maj: Afblomstrede stenplanter af­pudses og tilbageskæres. Pudedan­nende stenplanter, der har bredt sig for meget, kan opgraves, deles og omplantes.

Juni: Alle stenplanter er stauder, og de skal i regelen passes ligesom de andre stauder. Der er dog ingen grund til at gøde dem, tværtimod tri­ves de bedst uden tilskud af næring.

Juli: Store partier af stenplanter kan skæres tilbage med en hækkesaks, mindre planter med en fåre- eller be­skæresaks. Sørg for rigelig vanding i tørre perioder.

August: Lug mellem stenplanterne i fugtigt vejr - så er ukrudtet lettest at trække op. Pas på, at flerårige ukrudtsplanter ikke breder sig ind i puder og tæpper af stenplanter. De er næsten umulige at fjerne derfra igen.

September: Omplantning eller ny­plantning af stenplanter kan stadig foretages. Anlæg af en 'blomsterplæ­ne' kan være dyr i indkøb af planter, men til gengæld kræver den næsten ingen vedligeholdelse de følgende år.

Oktober: Foretag årets sidste lugning mellem stenplanterne. Sørg for 'top­dressing' af den ubevoksede jord mellem stenplanterne, f.eks. med kompostjord, barkflis, grus eller per­lesten.

November-december: Forbered vin­terdækning af sarte stenplanter med granris. De stenplanter, som kræver overvintring på meget tør jord, dæk­kes med klar plastfolie eller glaspla­der. 

Vand- øg sumpplanter

Januar-februar-marts: I vintertiden kræver vandbassinets planter af gode grunde ingen særlig pleje. Sumpplan­ter og mosebedsplanter op til bassi­net passes som havens øvrige stau­der. Sidste års visne top skal først nedskæres sidst i marts. Samtidig kan man topdresse jorden mellem sumpplanterne med spagnum eller kompost.

April: Når isen i bassinet er tøet, skal tre fjerdedele af vandet - udskiftes. Samtidig fjernes så mange alger som muligt. En 'børnesikring' af bassinet ved udspænding af et galvaniseret net lige under vandoverfladen bør nøje overvejes.

Maj: Alger og andemad bør 'skum­mes' af vandoverfladen, efterhånden som de tager bassinet i besiddelse. Klor kan kun anvendes som rense­middel i soppebassiner og svømme­pøler. Klor er gift for fisk, vand in­sekter og de fleste af vandplanterne. I stedet kan man anvende en meget svag dosis af blåsten (2 g/m³ vand).

Juni: Nyplantning af vandplanter kan foretages nu, hvor vandet er til­pas varmt. Også sumpplanter ud­plantes nu.

Juli: Synker vandstanden i bassinet, skal der hældes mere vand i. Alger fjernes, evt. ved at tilsætte vandet blåsten. Sørg for tilstrækkelig van­ding af sumpplanterne i tørre somre.

August: Kraftige åkander kan udtyn­des ved at fjerne en del af de kraftige blade. Fortsat 'lugning' af alger og andemad.

September: Samtidig med øvrige stauder kan sumpplanter og mose­bedsplanter omplantes og nyplantes nu. Sørg for grundig vanding før og efter plantningen.

Oktober: Tøm halvdelen af vandet ud af havebassinet. Rens bassinkan­terne med en stiv kost og fjern visne blade og andet affald.

November-december: Mindre have­bassiner tømmes for vand for at und­gå frostsprængninger. Anvend have­slangen som hævert ved tømningen. Bassiner med skrå sider vil ikke blive udsat for frostskader. Sikring mod bundfrysning af vandet i hele bassi­net kan hindres ved at bortpumpe en del af vandet lige under det første is­dække. Det her opståede luftlag iso­lerer mod yderligere frysning og skaf­fer ilt til vandplanter og fisk.

Bundplanter

Januar-februar: Ved barfrost er det ofte nødvendigt at dække de mere sarte bundplanter med granris. Dre­jer det sig om stedsegrønne bund­planter, må dækningen ikke være så tæt, at planterne ikke kan ånde.

Marts: Bispehue, lærkespore og peri­kum er af og til skadet og svedet af frosten. Disse planter kan nu skæres tilbage lige over jordoverfladen.

April: Udplantning af nye bundplan­ter kan foretages, så snart jorden er bekvem og tilstrækkelig varm, helst omkring +10°C.

Maj: Bundplanter kan stadig plantes. Ved plantning ind imellem og under buske må man ved jordbehandlingen passe på, at man ikke ødelægger bu­skenes rødder. De færreste bund­planter er særlig grådige, så deres vækst vil ikke genere naboplanternes rødder. Efter nyplantning af bund­planter bør jorden mellem planterne dækkes med spagnum, kompost eller barkflis, så ukrudtet ikke får for store muligheder!

Juni: Lug mellem de nyplantede bundplanter og sørg for tilstrækkeligt med vand i tørre perioder.

Juli: De tidligst afblomstrede bund­planter kan tilbageskæres nu. Flere af dem vil belønne os med en ny blom­string senere på sommeren.

August: 2-3 år gamle bjørnegræs bliver bare og visne i midten af planterne. Grav dem op, del dem i mange små­planter og plant dem i en godt gen­nemgravet jord. Der skal være rod på hver enkelt af de nye plantedele, så de hurtigt kommer i vækst.

September: Bundplanterne hører til de allernemmeste have planter. De kræver kun vanding i tørre perioder og lugning af ukrudt, så snart dette viser sig.

Oktober: Bregner i havens 'skov­bund' kan opgraves, deles og plantes igen sidst i oktober. Husk grundig vanding før og efter omplantningen.

November-december: Sørg for en grundig gennemvanding inden vin­terfrosten sætter ind. Dæk frostøm­findtlige bundplanter med granris.

Løg øg knolde

Januar-februar: Overbrus de inden­dørs overvintrede knolde af dahlia og gladiolus med lunkent vand, hvis de står for tørt - og luft ud, hvis de har det for fugtigt. Gem de afdrevne løg af hyacint, narcis og tulipan til senere udplantning og fortsat vækst i haven.

Marts: Køb løg og knolde af som­merblomstrende arter og læg dem til forspiring i let fugtig spagnum i et lunt rum.

April: Fjern de visne blomster på de afblomstrede påskeliljer og tulipaner, men lad de grønne blade blive sid­dende, til de er visnet helt ned af sig selv. Skal ældre klumper af løgplan­ter flyttes, bør det ske, mens de er synlige, altså mens de endnu har no­get af toppen tilbage.

Maj: Afpuds de visne løgblomster. Klip ikke den grønne top af løgplan­ter, som står i græsplænen, men vent, til den er visnet helt ned. Liljeløg lægges først i maj.

Juni: Hvis afblomstrede løgplanter skal afløses af sommerblomster, op­graves de nu og 'indslås' (nedgraves) midlertidigt i skygge med løgene dækket af jord. Dahlia og gladiolus udplantes omkring grundlovsdag med knopperne lige i jordoverfladen. Tre uger efter plantningen knibes toppen af dahliaplanterne for at få dem mere buskede.

Juli: Afblomstrede tulipanløg, som skal flyttes, opgraves, indslås, tørres og opbevares ved +20°C til lægning i oktober. Narcisløg, der skal flyttes, må lægges igen lige med det samme, så rødderne ikke tager skade. Visne liljeblomster knibes af efterhånden. Dahlia skal have meget vand og gød­ning. Ved 'udknopning' opnås større blomster.

August: Nye narcisløg lægges nu i løs jord, dækket af et jordlag, dobbelt så tykt som løget er højt.

September: Den ideelle læggetid for alle slags forårsløg (på nær narcisser­ne, som skal i jorden i august). Sørg altid for den rigtige læggedybde. Be­skyt dahlia mod for tidlig nattefrost, f.eks. ved overbrusning med vand.

Oktober: Læg de sidste blomsterløg. De skal ikke gødes før et år efter læg­ningen. Dæk løgbedet med visne bla­de, ikke med spagnum.

November-december: Grav dahlia­knoldene op, når toppen er svedet af frosten. Læg knoldene til tørre og op­bevar dem køligt, frostfrit og tilpas tørt/fugtigt.

Sommerblomster

Januar: Studer frøkatalogerne. Bestil frø af de ønskede sommerblomster. Så frø af sommerbegonier i vindues­karmen.

Februar: Læg latyrus-frø i blød ('i støb'), så de hårde skaller blødes op. Så frø indendørs af fløjlsblomst, laty­rus, løvemund og petunie.

Marts: Foretag omprikling af små­planterne i vindueskarmen. I milde forår kan man på friland så latyrus, morgenfrue, sommerridderspore og valmue, evt. under en solfanger (en slags miniaturedrivhus).

April: Vent med udplantning af som­merblomsterne fra kasser og potter i vindueskarmen - og vent med at kø­be de fuldt udsprungne sommer­blomster hos plantehandleren. De skal ikke ud i haven før næste må­ned.

Maj: Mange sommerblomster kan udplantes nu, og de øvrige kan sås direkte på voksestedet. Men vent til grundlovsdag med at plante de sarte typer som f.eks. blåkvast, frødahlia, fuchsia, heliotrop, ildkrone, pelargo­nie og sommerbegonie.

Juni: Nu kan de sidste, sarte som­merblomster udplantes. De toårige sommerblomster (f.eks. gyldenlak, marieklokke, natlys, stedmoder­blomst og studenternellike) kan sås nu, enten direkte på voksestedet eller i jiffypotter til senere udplantning el­ler omplantning.

Juli: Opbind latyrus og øvrige høje sommerblomster. Fjern de visne blomster for at fremme udviklingen af nye blomsterknopper. Foretag omprikling af de toårige sommer­blomster.

August: Højsæson for sommerblom­ster! Sørg for vanding samt afpuds­ning af visne blomster, ikke mindst på latyrus.

September: Ryd de helt afblomstrede sommerblomster (jernurt og sommerfugleblomst er de første). Indhøst blomsterstængler af evighedsblom­sterne og hæng dem til tørre på et køligt, skygget sted i gennemtræk. Pluk dem helst i tørt vejr.

Oktober: Ryd de enårige sommer­blomster, efterhånden som de af­blomstrer og visner.

November-december: Grav de 'afhø­stede' blomsterbede. Giv jorden en forrådsgødning af benmel (animix) eller en blandingsgødning og lad be­det ligge brak til næste forår.

Frugttræer

Januar-februar: Æbletræer og pære­træer udtyndes. Trækronen skal være så åben, at en fodbold kan sparkes gennem kronen uden at blive hæn­gende.

Marts: Lad 'vintermåtterne' af halm eller granris blive siddende et stykke tid endnu foran fersken- og abrikos­espalieret, så blomstringen udskydes. Udsprungne ferskenblomster må be­støves kunstigt med en pensel, hvis bierne ikke er kommet frem.

April: Barrodede frugttræer plantes inden løvspring. De skal ikke gødes den første sommer. Ældre frugttræer gødes med 50 g blandingsgødning pr. m². Vokser træerne i et græstæppe, må man give et ekstra næringstilskud til græsset - f.eks. 50 g kalksalpeter pr. m².

Maj: Espaliertræerne skal have fjer­net de lodrette sideskud, mens de vandrette skal bindes ind til espalie­ret. Udtynding af kirsebærtræer og blommetræer skal foretages, mens træerne har blade, og kan derfor gø­res nu.

Juni-juli: I gode frugtår bør man i ju­ni eller juli foretage en udtynding af frugterne for at opnå en bedre frugt­kvalitet. Æbler og pærer udtyndes straks efter 'junifaldet', hvor de ikke­bestøvede frugtanlæg falder af af sig selv. Blommerne bør udtyndes, når de ansatte frugter blot er ærtestore. Espaliertræerne skal sommerbeskæ­res (lodrette skud fjernes, de vand­rette topknibes).

August: Efter frugthøst udtyndes gre­nene på blommetræerne og kirsebær­træerne. På fersken træerne fjernes de afbårne skud helt ved basis.

September: Pluk først æbler og pærer, når frugterne er plukkemodne, altså når stilken let slipper frugtgrenen. Opbevar den plukkede frugt uden­dørs i kasser, bedst i skygge og skær­met mod silende regn.

Oktober: Bedste plantetid for frugt­træer er fra 20. oktober og et stykke ind i november. Sørg for god be­handling af jorden før plantningen. Sæt træerne 5-10 cm dybere, end de stod i planteskolen. Beskær ikke gre­nene før eller efter plantningen. Gød ikke de nyplantede træer.

November-december: Vær tilbagehol­dende med beskæring. Kronerne på ældre træer kan dog udtyndes med års mellemrum. Opbevar den høste­de frugt køligt, men frostfrit og i høj luftfugtighed.

Frugtbuske

Januar-februar-marts: Er frugtbuske­ne ikke udtyndet i løbet af efteråret, kan det nås endnu. Husk, at solbær har bær på de unge skud, ribs og stik­kelsbær især på de ældre skud. Ud­tynd buskene godt og fjern grene helt nede ved jorden.

April: Frugtbuskene springer tidligt ud, og nye buske skal plantes før løv­spnng.

Maj: Vand rigeligt efter blomstrin­gen. Dæk jorden med kompostjord eller barkflis. Giv 40 g blandingsgød­ning pr. m² - og et ekstra tilskud på 20-30 g/m² af svovlsur kali til ribsbu­ske med brune bladrande. De lange ranker hos brombær opbindes, men bør ikke afkortes.

Juni: Sørg for rigelig vanding i tørre perioder.

Juli: Frugtbuskene kan gives gødning med kali ,og fosfor, men hold inde med kvælstoftilførslen. Udtynd bu­skene efter (eller samtidig med) bær­høsten. Solbær skal have fjernet alle grene, der er 3-4 år gamle. De fleste bær kommer på de unge skud. Kugle­runde knopper er tegn på angreb af solbærmider. Fjern de angrebne skud helt og brænd dem. Ribs udtyndes ved at fjerne de fleste, svageste unge skud og et par af de ældste grene midt i busken. Stikkelsbær udtyndes, så bærrene bliver større og lettere at plukke. Fjern hvert år de ældste gre­ne, der kendes på den sorte bark. Hos hindbær fjernes de afbårne skud helt til jordoverfladen, mens de nye et-års-skud ikke skal beskæres. De bærer frugt næste år.

August: Opbind de nye skud på brombærplanterne. Ligesom hindbær har de frugter på de to år gamle skud.

September: Udtynd kronen på de små 'træer' af stikkelsbær, ribs og solbær, som nu kan købes i plante­skolerne. Sørg for omhyggelig opbin­ding af stammen til en tonkinstok.

Oktober: Nye frugtbuske plantes efter løvfald. Køb altid den kraftige kvalitet med 5-8 grene. Hindbær­planter forhandles som etårige plan­ter på 60-100 cm's længde.

November: Grav ikke mellem frugt­buskene. Deres rødder ligger meget nær jordoverfladen og ødelægges ved gravning.

December: Beskær vinrankerne før nytår, for at sårene ikke skal 'bløde'.

Køkkenhaven kan også være dekorativ - og der må godt blandes lidt blomster ind i alt det grønne.

Køkkenurter

Januar: Giv urtebedene en forråds­gødskning af 50 g/ms af en blan­dingsgødning eller 100 g/m- af ben­mel (animix).

Februar: Køb læggekartofler (stats­kontrollerede, sygdomsfri, meristem­formerede) og læg dem til forspiring, lyst, men køligt.

Marts: Selv i tidlige forår er der ikke grund til at forhaste sig med såning af køkkenurter. Først når jorden er + 10°C, kan man begynde at putte frø i jorden. Stikløg af skalotteløg kan derimod sættes i begyndelsen af marts. Tomater kan sås i potter in­dendørs.

April: Så gulerødder, radiser, salat og spinat. De tidlige sorter af kartofler lægges, blot 6 cm dybt. Sæt solfange­re af plast eller glas over salat og tid­lige jordbær. Udplant spidskål og blomkål sidst på måneden. Af kryd­derurter kan man så dild, kørvel, persille og purløg.

Maj: Så radiser, salat, spinat og ærter hver tredje uge. Så agurker, bønner, græskar og majs, når kirsebærtræerne blomstrer (de kan også sås tidligere indendørs og udplantes sidst i maj). Opsæt solfangere, som giver et bedre vokseklima for de fleste urter. Hyp kartoflerne, når toppen er 10-15 cm høj. Rengør urtebedene ved håndlug­ning eller med lugehakke og kultiva­tor. Udtynd de rækkesåede grønsa­ger.

Juni: Udplant tomatplanterne, når hvidtjørnen blomstrer. Vand urtebe­dene. Knib tomaterne og bind dem op. Udplant porrer. Sidst på måne­den får man den første høst i hus: Jordbær og nye kartofler.

Juli: Udplant nye jordbærplanter (sygdomskontrollerede, meristemfor­merede, evt. dyrket i potter). Opgrav skalotteløg og rødløg, når toppen er visnet.

August: Plant de sidste jordbær. Op­grav spiseløgene. Hyp porrer og bleg­selleri.

September: Sæt persille, purløg, me­rian og timian i småpotter til videre­dyrkning i køkkenvinduet. Beskyt to­matplanterne mod tidlig nattefrost.

Oktober: Opgrav og rens gulerødder, kartofler og rødbeder. Pluk de sidste tomater. Indret en 'roekule' til de grove grønsager, rodfrugter og knol­de.

November: Lad porrer og rosenkål 'overvintre' ude i haven. Grav jor­den, men ikke særlig dybt, i de afrømmede bede. Giv samtidig en blandingsgødning (30-50 g/m²) eller benmel (100 g/m²).

December: Udluft opbevaringskulen med rodurterne, når det ikke er frost.

--

Hej med jer

Jeg må lige komme med en kommentar til Leon der skriver at der ikke findes en udgave af Hibiscus Syriacus i Danmark.

Jeg er ret overbevist om at det er sådan et eksemplar jeg har i min have, tæt op ad min syd mur på huset. Jeg købte for en del år siden et dødsbo, hvor tidligere ejer havde haft besøgshave igennem en årrække. Det hører jeg af en nabo der også boede her, samtidig med tidligere ejer af huset. Jeg har flyttet på planten og den har ikke været særlig aktiv med blomster og vækst fordi den først begynder blomstringen sent på året og det går i stå når det bliver køligere. Men i år er der flere blomster og jeg har taget nogle billeder, tæt på og længere fra. De viser tydeligt at min hibiscus ligner på en prik. Farven, farven helt i midten og støvdrageren...det hele ligner. Jeg bor i søhøjlandet og haven er meget frodig med bl.a. mange rigtig store Rhododendron.

Vejret i den sidste tid har sat den lidt i stå og derfor er det billeder af en blomst med små skader.

Jeg mener dog stadig at man kan se farverne.

Jeg har som sagt haft problemer med denne specielle Hibiscus, da de gamle grene ser meget snørklet ud, med knuder på.

Måske kan i fortælle mig hvorfor de ser sådan ud, eller om det er normalt.

De første år var jeg i tvivl om at planter overhovedet var levende, da der gik lang tid før den viste blade. Jeg lod den heldigvis stå i fred og ventede.

NB! Jeg er ikke den store "havemand", men syntes alligevel at det er lidt spændende at holde mig orienteret og så gøre mit bedste.

venlig hilsen / kind regards

Mio

Yoko Mio Dyrendom

Gl. Rye

Slægtsnavnet Diascia kommer af græsk di = to og askion = lille bælg eller læderflaske og hentyder til de to sæk­agtige fordybninger i kronen. Slægten består af ca. 50 arter af oftest enårige urter, alle vildtvoksende i Sydafrika. Kun en af arterne dyrkes som sommer­blomst i haver.

Diascia barberae er en enårig, opret, ca. 30 cm høj urt med modsatte, tandede, ægformede, glatte blade og med en endestillet, ca. 15 cm lang blomster­stand. Kronen er tydelig tolæbet med to lange sporer; farven er rosa til lyserød med gulgrønne pletter i svælget. Blomstrer i juli-september.

Tvillingblomst (Diascia barberae).

Vækstkrav: Planterne blomstrer rigt i sol i almindelig god, gerne lidt let havejord.

Pleje: Frø sås i marts-april i varmbænk eller i potte i væksthus og kan dyrkes videre i potte eller udplantes på friland i maj med ca. 25 cm's afstand.

Anvendelse: Kan med fordel anvendes som potteplante i stue eller på varm altan og er også dekorativ til plantning i bed eller rabat.

Tilbyder alt i have og anlæg.

-Nyanlæg

-Omlægning

-Hækklipning

-Træfældning

-Plantearbejde

-Jordarbejde

-Hegnsopsætning

-Alle former for belægning

Intet er for småt og som udgangspunkt intet for stort.

Høj faglig kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Få et helt uforpligtende besøg/tilbud.

Er græsset altid grønnere på den anden side af hækken?

Det kolde vejr er ved at slippe sit klamme greb om landet, og med mildere vejr og helligdage forude er det atter blevet tid til at kaste sig over haven. Det gælder ikke mindst græsplænen, der efter en fugtig vinter trænger til en ordentlig omgang, så den kan stå smuk og grøn til sommer.

Græssets vækst har ladet vente på sig på grund af det kolde forår.

»Men nu hvor temperaturen stiger, begynder græsset endeligt at grønnes«.

Fem tips til klargøring af plænen:

1. Drop kemien

Trælaster og havecentre over hele landet bugner af varer, der ifølge påskriften kan give den perfekte plæne, men kemien skal man holde sig fra.

»Man behøver ikke gå grassat og købe alt muligt. Og slet ikke kalk, som findes i mange produkter. Mange tror, at de skal give plænen kalk for at modvirke mos, og selv om det er rigtigt, at mos trives i sur jord med en lav ph-værdi, så hjælper kalken ikke. Og det slet ikke øst på, hvor vi har meget kalk i jorden i forvejen«.

Mos skyldes vores fugtige klima både vinter og sommer - og at vi derfor ikke kan komme udenom den næsten uanset, hvad vi gør.

2. Fat riven

Det bedste middel mod mos er løvriven.

»Riv plænen igennem. Så får du både revet noget af mosset væk og skabt luft ned til græsrødderne. På den måde får du fremprovokeret noget ny vækst«.

Rivningen er også nødvendig for at få fjernet haveaffald og rester af nedfaldne blade, som ligger og hæmmer væksten.

3. Giv lidt gødning

Vil man gerne give plænen lidt ekstra krudt, kan man vælge at gøde den.

»Man kan bruge en almindelig all-round havegødning, men vælg en organisk variant«.

4. Trim plænen

Når der er kommet ordentlig gang i væksten, skal plænen trimmes.

Hold øje med græslængden, inden du tager maskinen frem.

»Når græsset er længere end, hvad en tændstikæske er i højden, er det ved at være højt nok til at blive slået« og det er vigtigt, at man ikke slår det for tidligt.

»Jo lavere græsset er, jo mere sårbar er plænen i sit rodsystem. De meget tætte græsplæner, vi kender fra golfbaner, kræver rigtig mange ressourcer, og det behøver man jo ikke som haveejer at kæmpe med for at have en helt almindelig græsplæne. Så lad være med at klippe for hårdt i den«.

5. Ret småfejlene

Sneskimmel, der typisk viser sig som gule pletter, pynter ikke i græsplænen. Det kan være nødvendigt at efterså hist og pist for at gå genoprettet plænen.

»Læg et tyndt lag finmuldet jord på og efterså med noget nyt plænegræs«, råder han og forklarer, at det nysåede græs skal have tid til at få ordentlig fat, inden man slår den igen.

Har man haft mosegrise henover vinteren, skal man også rette op og sørge for at dække hullerne ordentligt til, inden man sår nyt græs.

Du kan ved samme lejlighed vurdere udformningen af græsplænen og overveje en eventuel omlægning.

»De steder, hvor der er mest skyggefuldt, oplever man de fleste problemer med græs. Man kan derfor overveje, om man skal rykke græsplænen mere ud i solen og anlægge bede i skyggen i stedet«.

Vi er en anderledes møbelforretning med et godt udvalg til indendørs – såvel som udendørsbrug og meget andet.

Kontakt os gerne for mere information.